Windows Server 2012 R2 og System Center R2

Så er det ved at være tid til at opgradere Windows Server og System Center komponenterne i dit datacenter! Nogle af produkterne er allerede så småt frigivet på MSDN og andre steder, mens andre af produkterne lader vente på sig – måske frem til den 18. oktober.

Hvad sker der så derude?
Windows Server 2012, System Center 2012, Windows Intune og Windows Azure kommer i nye versioner…

Derudover er her lidt noter omkring nogle af de nye muligheder vi får i produkterne:

I Windows Intune videreudvikles den allerede kendte “Company portal”. Data i denne portal kan styres af f.eks. Configuration Manager 2012, der har integration til Windows Intune. I Company Portalen associeres enhederne med virksomheden, der accepterer, at denne kan håndtere hele eller dele af enheden. På den måde bliver det muligt at “isolere” Apps kan på enheden, dog primært på Microsofts egne Windows enheder, men også på tredjepartsenheder, hvor producenten har support for det. Apps kan dermed få isoleret adgang til virksomhedens net, hvilket betyder, at det er muligt for udvalgte Apps at få adgang til virksomhedens netværk, mens andre Apps ikke har adgang.

Windows Azure Active Directory bliver udvidet med mere funktionalitet. Det vil dog stadig ikke være et fuldt Active Directory, som vi kender det fra on-premise installationer, men det er tydeligt, at man er på vej derhen.

På Visual Studio fronten bliver Application Lifecycle Management styrket ved at optimere samarbejdet mellem Visual Studio, System Center og driften, der nu kan modtage applikationer på en lettere måde. Planen er, at der skal flere Windows 8 Apps på markedet, og det skal ske bl.a. ske ved at det fremadrettet bliver lettere at drifte disse.

Her er et kort overblik over nye produkter, som lanceres i oktober måned:

  • System Center 2012 R2
  • Windows Server 2012 R2
  • Windows Azure
  • Windows Intune
  • Power BI for Office 365
  • SQL Server 2014
  • Visual Studio 2013
  • Team Foundation Services

Der bliver  meget at tale om med alle de nye produkter og versioner – og det på trods af, at det kun er et halvt år siden, at der kom en SP1 til System Center og Windows Server.

Med udgangspunkt i alle disse nye produkter, som lanceres, kommer der også endnu mere fart på snakken om datacenter og placeringen af datacenteret.

Det handler om kunden, Microsoft og VENZO. Det handler om det private datacenter og public cloud. Det handler om et samspil disse imellem, og ikke enten eller.

Når serveren står i det private datacenter, bestemmer kunden alt. Derfor er det stadig ideelt i forhold til løsninger, hvor kunden har behov for indflydelse på alle versioner og integrationer. Med Public Cloud er det til gengæld nemt at administrere løsningerne, og det er let at udvide med flere ressourcer. Erfaringsmæssigt er integration derimod sværere for kunden, idet denne ikke har indflydelse på alle komponenter. Hybrid Cloud er egentlig kombinationen af både det private datacenter og public cloud, hvor alle fordelene kombineres og den enkelte service kan tilbydes, hvor det giver størst mening:

App Controller skal sikre administration af services, uanset om de er udrullet i en Public, Private eller Hybrid Cloud. Den forbinder sig til VMM og trækker funktionalitet fra den som i dag. Via Hosted Service Provider frameworket kan den forbinde sig til Windows Azure. Dermed kan der udrulles maskiner og udføres basale opgaver.  App Controller er bindeledet imellem f.eks. Azure og en Hyper-V installation i det private datacenter. Derved er alle ressourcer samlet ét sted. Maskiner kan kun flyttes én vej, og det er fra det private datacenter til Windows Azure.

SCOM kan nu både monitorere på Windows Azure som helhed, men også på de enkelte servere. Det sker ved bruge af Windows Azure Management API. Agent monitorering sker på traditionel vis, mens selv Azure overvåges over internettet ved brug af certifikater og Windows Azure Management API.

Ovenstående er blot en kort opdatering på noget af alt det spændende, der sker. Hør mere og følg bl.a. VENZO’s bloggere, når Campus Days finder sted i oktober måned.

Dette indlæg blev udgivet i ConfigMgr, Hyper-V, Microsoft, System Center, Windows Azure, Windows Intune, Windows Server 2012 R2 og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s