MMS 2012: Day Two Keynote

Så blev dag 2 skudt i gang med endnu en keynote af Brad Anderson – en keynote med titlen “A World of Connected Devices”, hvor fokus primært var på enheder og deres understøttelse af Work Life Blur.

Det var også under denne keynote, at Microsoft kunne annoncere næste release af Intune (Wave 3), som i den grad har gjort Intune til en mere fuldendt service. Men mere om dette senere…

Brad Anderson slog meget på Cloud, Cloud Services og den måde som det i højere og højere grad ændrer den måde, vi arbejder på og kræver multiple enheder på. Før i tiden passede tesen med 1 bruger = 1 enhed. I dag har en vidensmedarbejder, i følge Gartner, i gennemsnit 4-5 enheder koblet på  nettet!

Brad Anderson refererede videre til en IDC-undersøgelse vedrørende medbringning af egne enheder på arbejdet. Af undersøgelsen fremgik det, at når man spurgte virksomheder, om de havde medarbejdere, som koblede egne enheder op på virksomhedens net eller data, da var svaret “ja”, og det gjaldt ca. 37% af arbejdsstyrken. I undersøgelsen spurgte IDC også end-userne, men her var billedet noget anderledes: +60% svarede at de havde egne enheder, som koblede op på virksomhedens net/data.

Denne udvikling kræver endnu mere af Device Management – og derfor slog Brad Anderson også i denne Keynote på, at Microsoft nu for alvor taler usere frem for devices i infrastruktursammenhæng.

Brad Anderson nævnte endvidere, at det næste skridt vil være en “intelligent infrastruktur”. Idet vi fremover vil være i en situation, hvor der ikke altid er fuld kontrol over enhederne, som der ellers traditionelt set har været, må vi rette fokus mod user kontrol: Der skal stilles relevante services til rådighed, alt efter hvilken enhed der kobler op.

Brad Anderson gav et eksempel på en enhed, som ikke havde “corp policies”: Den fik kun en virtuel service stillet til rådighed. Det skal infrastrukturen fremover håndtere selv.

Dette indlæg blev udgivet i MMS 2012 og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s